Hvordan vælger man et iltforsyningssystem til plejehjemmet?

Plejehjem rummer hovedsageligt handicappede, halvhandicappede ældre eller patienter i bedringsperioden. På grund af svækket åndedrætsfunktion, underliggende hjerte- og lungesygdomme eller behov for rehabilitering efter genoptræning, kræver disse grupper ofte langvarig, kontinuerlig basal iltbehandling – såsom at lindre symptomer på hypoxi forårsaget af respirationssvigt og forbedre lave iltniveauer i blodet på grund af kardiopulmonal dysfunktion. I mellemtiden er plejepersonalet belastet med tunge daglige plejeopgaver og har begrænset tid og energi, hvilket stiller højere krav til iltforsyningsudstyr i form af "let at betjene", "lav vedligeholdelse" og "stabilitet".

På baggrund af disse praktiske behov anbefales det at prioritere mellemstore molekylsigter iltgenererende enheder med en iltproduktionskapacitet på 8-20 m³/h, kombineret med et centraliseret iltforsyningssystem. Denne opsætning leverer ilt direkte til hver plejeseng via rørledninger, hvilket eliminerer behovet for hyppig håndtering af iltflasker. Det reducerer ikke kun den ekstra arbejdsbyrde for plejepersonalet, men undgår også kollisionsrisici for ældre eller patienter forårsaget af flytning af iltforsyningsudstyr, samtidig med at det opfylder det samtidige iltbehov fra flere senge.

Tre nøgleaspekter bør fokuseres på for udstyrets ydeevne: For det første langsigtet driftsstabilitet - enheden skal understøtte fejlfri kontinuerlig drift i ≥24 timer for at forhindre iltbehandlingsafbrydelser på grund af nedlukning af udstyr og sikre ældres sikkerhed. For det andet bør forlængede vedligeholdelsescyklusser – kerneforbrugsvarer (f.eks. luftfiltre, præcisionsfilterelementer) have en udskiftningscyklus på ≥3 måneder, hvilket reducerer hyppigheden af ​​adskillelse og vedligeholdelse og letter udstyrsstyringspresset på plejepersonalet. For det tredje, intelligent og brugervenlig betjening - udstyret skal være udstyret med realtidsovervågningsfunktioner for iltkoncentration og udgangstryk, så plejepersonalet nemt kan spore dets status. Betjeningstrinene bør forenkles (f.eks. opstart med et enkelt klik, iltflowjustering af knaptype), hvilket muliggør brug uden professionel træning. Derudover anbefales fjernunderstøttelse af unormal alarm (f.eks. tilslutning til en hørbar og visuel alarmenhed på plejestationen), hvilket sikrer, at plejepersonalet omgående kan opdage og løse problemer som substandard koncentration eller unormalt tryk, hvilket yderligere øger sikkerheden ved iltbehandling.